Røggas dækker over de forurenende restprodukter, som sendes ud af skorstene fra fx kraftværker, fjernvarmeværker, forbrændingsanlæg eller individuelle fyringsanlæg. Røggas fra forskellige typer anlæg indeholder i stort omfang de samme komponenter, men i meget varierende mængder.
Ved fuldstændig forbrænding af brændsler af organisk oprindelse, fx kul, olie, gas og biobrændsler, dannes kuldioxid. Kuldioxid har ikke umiddelbare skadevirkninger, men gassen bidrager til drivhuseffekten.
Ved ufuldstændig forbrænding dannes kulilte og en række kulbrinter, der kan være skadelige for sundheden. Kulbrinter indgår endvidere i dannelsen af fotokemisk luftforurening. Svovlforbindelser i brændslet omdannes til svovldioxid, der er en væsentlig årsag til forsuring.
En del af kvælstoffet i forbrændingsluften oxideres til kvælstofoxider, ligesom en del af luften frie kvælstof (N2) ved høj forbrændingstemperatur omdannes til kvælstofoxider, der kan skade helbredet, bidrage til forsuring og indgå i dannelsen af fotokemisk luftforurening.
Foruden disse gasformige forureninger dannes der partikler af uforbrændt kulstof (sod) og (især fra faste brændsler) af mineraler, der bl.a. kan indeholde tungmetaller.
Dannelsen af forureninger i røggas kan reduceres ved valg af renere brændsler, fx gas i stedet for kul eller olie, gennem rensning af brændslet inden anvendelsen eller ved modifikation af forbrændingsprocesserne. Røggas blev tidligere sluppet direkte ud i atmosfæren, men alle større forbrændingsanlæg er nu forsynet med forskelligt rensningsudstyr, fx til afsvovling eller bortfiltrering af partikler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.