Røggas dækker over de forurenende restprodukter, som sendes ud af skorstene fra fx kraftværker, fjernvarmeværker, forbrændingsanlæg eller individuelle fyringsanlæg. Røggas fra forskellige typer anlæg indeholder i stort omfang de samme komponenter, men i meget varierende mængder.

Ved fuldstændig forbrænding af brændsler af organisk oprindelse, fx kul, olie, gas og biobrændsler, dannes kuldioxid. Kuldioxid har ikke umiddelbare skadevirkninger, men gassen bidrager til drivhuseffekten.

Ved ufuldstændig forbrænding dannes kulilte og en række kulbrinter, der kan være skadelige for sundheden. Kulbrinter indgår endvidere i dannelsen af fotokemisk luftforurening. Svovlforbindelser i brændslet omdannes til svovldioxid, der er en væsentlig årsag til forsuring.

En del af kvælstoffet i forbrændingsluften oxideres til kvælstofoxider, ligesom en del af luften frie kvælstof (N2) ved høj forbrændingstemperatur omdannes til kvælstofoxider, der kan skade helbredet, bidrage til forsuring og indgå i dannelsen af fotokemisk luftforurening.

Foruden disse gasformige forureninger dannes der partikler af uforbrændt kulstof (sod) og (især fra faste brændsler) af mineraler, der bl.a. kan indeholde tungmetaller.

Dannelsen af forureninger i røggas kan reduceres ved valg af renere brændsler, fx gas i stedet for kul eller olie, gennem rensning af brændslet inden anvendelsen eller ved modifikation af forbrændingsprocesserne. Røggas blev tidligere sluppet direkte ud i atmosfæren, men alle større forbrændingsanlæg er nu forsynet med forskelligt rensningsudstyr, fx til afsvovling eller bortfiltrering af partikler.

Eksempler på rensning af røggas

Fjernelse af oxider af svovl, SO2 og SO3, samt af kvælstof, dvs. kvælstofmonooxid (NO) og kvælstofdioxid NO2, foregår i to trin. I første trin omsættes kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid ved katalytisk reduktion til nitrogen og vand; som reduktionsmiddel anvendes som regel ammoniak. I andet trin kan man absorbere svovloxiderne i en basisk væske, eller man kan katalytisk omdanne SO2 til SO3, som kan absorberes i svovlsyre, hvorved der dannes mere svovlsyre. I absorptionsprocesserne benytter man den billigste base, som er kalk eller brændt kalk.

FLS miljø a/s benytter en opslæmning af fintmalet kalksten eller kridt. Ud fra et overskud af oxygen i røggassen og evt. indblæsning af luft i et reaktionskammer opnås som slutprodukt en gips, der kan anvendes til gipsplader og produktion af cement. Alle nyere kulfyrede danske elværker benytter anlæg af denne type. Den svovlsyredannende proces, som er udviklet af Haldor Topsøe A/S, findes på Vendsysselværket. Svovlsyre anvendes af Kemira Agro (tidligere Superfos) til fabrikation af superfosfat.

Læse mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig