naturbeskyttelsesorganisationer

Naturbeskyttelsesorganisationer, organisationer, der varetager en gruppes interesser for naturen. I 1922 begyndte det internationale samarbejde om beskyttelse af naturen med stiftelse af den første internationale naturbeskyttelsesorganisation, ICBP (International Council for Bird Preservation, nu BirdLife International). I Danmark grundlagdes de første foreninger af den art omkring år 1900. Mange foreninger tilgodeså kun medlemmernes egne aktiviteter, og først fra 1960'erne blev de udadrettede og indtog rollen som lobbyister for at påvirke politikerne. Med den spirende miljøbevidsthed fra 1970'erne udvidedes organisationernes arbejde til en mere omfattende indsats mod forurening og anden miljøforringelse, og mange naturbeskyttelsesorganisationer kan i dag lige så vel kaldes miljøorganisationer.

Fra den første naturfredningslov i Danmark i 1917 har Danmarks Naturfredningsforening (stiftet 1911) til stadighed haft stor indflydelse på natur- og miljøpolitikken og været aktiv i sikringen af særlig værdifulde naturområder. Foreningen har som den eneste private organisation ret til at rejse fredningssager eller anke disse.

I miljø- og planlægningslovgivningen fik også andre organisationer ret til at anke afgørelser truffet af første instans, typisk amterne, til Miljøstyrelsen, Miljøklagenævnet eller Naturklagenævnet. Dette gælder fx Danmarks Sportsfiskerforbund (stiftet 1938), som ud fra retsgrundlaget om, at særlig interesserede kan have beføjelser i henhold til lovgivningen, har anket talrige afgørelser, fx om etablering og drift af dambrug. Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Jægerforbund (stiftet 1992 som en sammenslutning af jagtforeninger) har betydet meget, ikke mindst i den offentlige debat, for bevarelsen af levesteder i naturen og for medlemmernes interesse i at udnytte naturen.

Dansk Ornitologisk Forening (grundlagt 1906) påbegyndte omkring 1965 en systematisk indsamling af oplysninger om fuglelivet i Danmark. Herved imødekom foreningen et ønske fra de centrale fredningsmyndigheder, der i forbindelse med fredningsplanlægningen havde brug for at få at vide, hvor fugleinteresserne var særlig tungtvejende. Foreningen har arbejdet for oprettelsen af EF-fuglebeskyttelsesområder og har købt fuglelokaliteter i Danmark. Denne og andre foreninger har medvirket til en omfattende naturovervågning og til at folkeliggøre dette arbejde.

Verdens Skove (stiftet 1982 som Regnskovsgruppen Nepenthes) arbejder for beskyttelse af og bæredygtig udvikling i skovområder, også i Danmark.

En særlig rolle spiller Friluftsrådet, hvis oprindelse var et lejrpladsudvalg, som Danmarks Naturfredningsforening oprettede i 1931 for at medvirke til, at færdslen i naturen overholdt bestemte regler. I 1942 dannedes Friluftsrådet efter forhandling mellem statsministeren og Danmarks Naturfredningsforening. Friluftsrådets medlemmer er de private organisationer, som virker for friluftsliv og idræt i Danmark. Rådet medvirker til at administrere offentlige midler, tips- og lottomidler til naturformidling og anlæg til støtte for friluftslivet.

De fleste foreninger virker inden for Danmark, men indgår ofte i et samarbejde med tilsvarende udenlandske organisationer. Verdensnaturfonden (WWF, stiftet 1961) virker for bevaringsarbejdet i hele verden, ligesom også Greenpeace (stiftet 1971) virker globalt. En særlig betydning internationalt har IUCN (International Union for Conservation of Nature and Natural Resources, oprettet 1948). Denne organisation har bl.a. sammen med Verdensnaturfonden og UNEP (United Nations Environment Programme) stået bag den i 1980 offentliggjorte World Conservation Strategy (Verdensstrategien for Naturbevarelse), der var en forløber for Brundtlandrapporten (1987) og Riodeklarationen (1992, se Riokonferencen).