livscyklusvurdering

Virksomheder bruger især livscyklusvurdering til tre formål. For det første understøtter værktøjet udviklingen af nye og mere miljøvenlige produkter. Værktøjet bruges i produktudviklingens tidlige faser til at påvise, hvor i livscyklus de væsentligste miljøpåvirkninger optræder. I senere faser af produktudviklingen bruges livscyklusvurdering til at vurdere de miljøforbedringer, der kan opnås med forskellige ændringer af produktet og understøtte de valg, der træffes under udviklingen af det færdige produkt.

Virksomheders anden store anvendelse af livscyklusvurdering er med markedsføring og kommunikation om deres produkters miljøegenskaber. Her kan produkter forsynes med miljøvaredeklarationer, der i stil med figur 4 viser, hvilke miljøpåvirkninger et produkt forårsager gennem hele sin livscyklus (cradle-to-grave) eller bare frem til forbrugeren (cradle-to-gate).

En miljøvaredeklaration viser resultatet af en fuld livscyklusvurdering, hvor alle relevante miljøpåvirkninger er medtaget. For at forenkle både budskab og det krævede analysearbejde, indskrænkes miljøvaredeklarationen ofte til et såkaldt carbon footprint eller CO₂ fodaftryk, hvor kun resultatet for produktets påvirkning af klimaet rapporteres. Produktets miljøegenskaber kan også kommunikeres gennem miljømærker. Miljømærker kan tildeles de produkter, der er bedst i forhold til kriterier, som er opstillet på bagrund af en livscyklusvurdering af den pågældende produkttype. I Danmark forekommer to officielle miljømærker: det nordiske miljømærke Svanen og EU’s miljømærke Blomsten.

Mange virksomheder bruger også livscyklusvurdering som grundlag for livscyklusbaseret ledelse (Life cycle management), hvor virksomheden tager ansvar i sin værdikæde. Dens kerneaktiviteter (inklusive den tidligere nævnte produktudvikling, indkøb, produktion, distribution og markedsføring) styres og optimeres i overensstemmelse hermed ud fra en livscyklustankegang, og livscyklusvurderinger bruges til at sammenligne alternative valg.

Myndigheder anvender livscyklusvurdering til udvikling og miljøvurdering af politikker. Livscyklustankegangen er grundlæggende for affaldshierarkiet, der prioriterer forskellige affaldsbehandlingsformer i forhold til hinanden (’reuse-reduce-recycle’), og den cirkulære økonomi, som tilstræber at holde produkter og ressourcer i cirkulære kredsløb og reducere tab og spild.

Myndigheder anvender også livscyklusvurdering til at skabe gennemsigtighed på markedet omkring produkters miljøpåvirkning gennem certificerede systemer for miljømærker og miljøvaredeklarationer.

Der er udviklet internationale standarder for anvendelsen af livscyklusvurdering til udvikling af miljøvaredeklarationer, miljømærker og carbon footprints.

Først defineres målsætningen: hvad skal livscyklusvurderingen hjælpe til med at svare på, og på den baggrund afgøres, hvilke produkter, der skal inkluderes i studiet, og hvordan deres livscyklus afgrænses. Livscyklusvurderingen anvendes meget ofte til sammenligning af forskellige måder at få opfyldt behov på. Det kan være behovet for ernæring (hvilken diæt har den laveste miljøpåvirkning?), transport (hvordan kommer jeg fra hjem til arbejde med den mindste miljøbelastning?) eller tag over hovedet (hvordan bor jeg mest miljøvenligt?).

Hvis formålet med livscyklusvurderingen er en sammenligning, defineres en funktionel enhed, som er en kvantitativ beskrivelse af den funktion eller ydelse, vi ønsker at opnå (f.eks. transport til og fra arbejde 200 dage om året i fem år). På baggrund af den funktionelle enhed afgøres, hvilke og hvor mange produkter, der skal inkluderes i livscyklusvurderingen. Forankringen i den funktionelle enhed sikrer, at de alternativer, der sammenlignes, rent faktisk er sammenlignelige, fordi de yder den samme service eller leverer den samme funktion. Forankringen i den funktionelle enhed betyder også, at livscyklusvurderingen kan anvendes til at vurdere og sammenligne både services og produkter.

Når grænserne for vurderingen er fastlagt, udføres en kortlægning af udvekslingerne mellem processerne i livscyklus og miljøet. Som illustreret i figur 3 udveksler processerne materialer og energi med omgivelserne. Det vil sige, at de modtager og behandler et produkt fra den foregående proces i livscyklus og afleverer deres eget produkt til den efterfølgende proces, og de kan derudover trække ressourcer eller energi fra omgivelserne og udlede potentielt forurenende stoffer til luft, vand eller jord.

For at give et retvisende indtryk af miljøpåvirkningen fra den studerede livscyklus, bestemmer man for hver enkelt proces i livscyklus de stofstrømme, der forårsages af processens behandling af produktet. Kortlægningen resulterer i en opgørelse, der rummer mange forskellige ressourcetræk og typisk hundredvis af udledninger til miljøet. Sådan en opgørelse er ikke egnet til at skabe overblik over produktets miljøpåvirkninger. Her er brug for en oversættelse, hvor miljøbelastningen vurderes for hver enkelt udledning og præsenteres som en samlet miljøpåvirkningsprofil for produktet.

Miljøvurderingen omfatter ideelt set all relevante typer af miljøpåvirkninger for produktet. Det kan være globale miljøeffekter som menneskeskabte klimaforandringer og nedbrydning af stratosfærens ozon, hvor effekten er uafhængig af, hvor på planeten udledningen finder sted. Det kan også være regionale miljøeffekter som luftbåren forsuring, luft- og vandbåren næringsstofberigelse af vandløb, søer og kystnære farvande, fotokemisk og partikel luftforurening, og giftvirkninger på økosystemer og menneskers sundhed fra vand- og luftbårne udledninger af kemikalier. Ved de regionale miljøeffekter optræder effekten i samme region (typisk op til 100 til 1000 km fra udledningsstedet). Endelig kan det være lokale miljøeffekter som inddragelse af naturområder (f.eks. rydning af skov for at skabe jord til dyrkning) eller brug af ferskvand. Figur 4 viser et eksempel på en miljøpåvirkningsprofil for et produkt.

På baggrund af miljøvurderingen udføres en fortolkning, der bruger resultaterne af livscyklusvurderingen til at besvare de spørgsmål, der blev formuleret, da man formulerede målsætningen for den.

Især indsamlingen af data for alle de mange processer i livscyklus kan være tidskrævende, men der findes i dag omfattende databaser for mange af processerne i baggrundssystemet og livscyklusvurdering udføres som regel i specialudviklet modelleringssoftware.