Maedi/visna-virus, (1. led af isl. mæði 'stakåndethed' og afledn. af visna 'visne'), islandsk navn på et, evt. to nærtbeslægtede lentivirus. Navnet har sin oprindelse i de alvorlige sygdomme hos får, som virus forårsager: maedi en lungesygdom, visna en neurologisk sygdom. Sygdommene er udryddet på Island ved nedslagtning, men ses i andre lande.