Escherichia coli formerer sig ved deling. Billedet viser en bakterie i den tidlige delingsfase. Forstørrelse 29.500×.

.

Elektronmikroskopisk billede af Escherichia coli, hvis cellevæg er sprængt ved osmotisk tryk, således at det cirkulære DNA, der indeholder ca. 4 mio. basepar og måler i alt 1,2 mm, frigives til omgivelserne. Forstørret ca. 10.000 gange.

.

Escherichia coli er en stavformet bakterie (ca. 1μm×2 μm), der kan leve såvel med som uden ilt i omgivelserne, og som især findes i tarmen hos mennesker og dyr i et antal af ca. 1 mio. pr. g tarmindhold. Bestemmelser af antallet af E. coli, populært kaldet colibakterier, bruges derfor for at konstatere, om ekskrementer har forurenet fødevarer, drikkevand og badevand (se badevandskvalitet).

Faktaboks

Etymologi
Bakterien er opkaldt efter den tyske bakteriolog T. Escherich, 1857-1911.
Også kendt som

colibakterie

E. coli er nem at dyrke og har gennem mange år været anvendt til fysiologiske, biokemiske og genetiske undersøgelser, der har haft stor betydning for molekylærbiologiens og mikrobiologiens udvikling, ligesom bakterien har været benyttet ved mange studier af bakteriofager. Endvidere er den en meget vigtig organisme for bioteknologisk forskning og industriel udvikling. E. colis DNA er et ringformet molekyle, som bærer bakteriens ca. 4400 gener. Rækkefølgen af de 4,6 mio. basepar i dette DNA blev kortlagt i 1997.

Selv om E. coli normalt ikke fremkalder sygdomme, findes der stammer, som kan fremkalde diarré, bl.a. verotoksinproducerende E. coli (VTEC), og urinvejsinfektioner, og som hos spædbørn kan forårsage infektioner, som kan være dødelige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig