misdannelser

(panachering) forekommer tilsyneladende helt spontant hos nogle træer og buske og hos urteagtige planter. Skønt planter med hvidbrogede blade har en nedsat fotosynteseaktivitet og derfor ud fra et histologisk og fysiologisk synspunkt må betragtes som unormale, anses de ikke som syge, og formerne udnyttes i stort omfang som prydplanter.

(nanisme), der ses som en unormal formindskelse af hele planten, har fået betydning i havebruget, fx blandt japanske dværgtræer. Se også bonsai.

(fasciation) er en flad, båndagtig udvikling af skud og stængeldele, der lejlighedsvis forekommer hos både urte- og træagtige planter. Den flade skudvækst skyldes, at der i skudspidsen i stedet for et enkelt endestillet vækstpunkt (meristem) udvikles flere, sammenkædede vækstpunkter. Bånddannelse kan være et etårigt fænomen, idet nogle af de endestillede knopper på et senere tidspunkt kan fortsætte med normal, individuel skudvækst, men kan også være af længere varighed. I nogle tilfælde er bånddannende former brugt som prydplanter, fx hanekam (se Celosia).

(prolifikation) kan bestå i, at blomsteraksen fortsætter sin vækst, således at der dannes en ny blomst, blomsterstand eller bladroset oven over den gennemvoksede blomst. Hos nåletræer kan der ved gennemvoksning af kogleaksen dannes store sammenhobninger af kogler på samme skud.

(fyllodi) viser sig ved, at der dannes grønne løvblade på blomsterbladenes normale plads, og findes ikke sjældent hos rød- og hvidkløver, hvor der i stedet for kronblade, støvdragere og støvveje udvikles små grønne kløverblade. Fyllodi kan bl.a. forårsages af mycoplasma.

(virescens) skyldes unormal udvikling af klorofyl i hvide eller farvede blomster hos prydplanter og nytteurter, fx klematis og jordbær. Denne misdannelse menes at kunne forårsages af kulde og andre ekstreme klimapåvirkninger under blomstringen og er da et forbigående fænomen. I andre tilfælde kan grønne kronblade skyldes infektion med mycoplasma.

(polykladi) viser sig som en abnorm udvikling af sideknopper og aksdele, således at der opstår heksekostlignende grenpurrer (hos nåletræer) eller tætte sammenhobninger af blomster og frugter (kogler hos bjergfyr). Hos hvede (kaldet mirakelhvede), rug, rajgræs og andre græsser kan akset blive stærkt grenet.

er betegnelsen for en blomst, hvor den naturlige uregelmæssighed er gået tabt, således at blomsten er blevet regelmæssig. Dette kan ske, ved at det uregelmæssige organ gentages, således at fx sporen, der normalt kun findes hos et enkelt kronblad hos torskemund, løvemund og viol, udvikles hos alle kronblade. Det kan også ske, ved at den uregelmæssige del ikke udvikles, således at ingen af kronbladene har sporer.

(vivipari) optræder hos græsserne ved omdannelse af småaks. På blomsternes plads udvikles et lille bladskud, der løsner sig fra moderplanten og falder til jorden, hvor det kan slå rod og udvikle sig til en ny selvstændig plante. Dette forekommer nu og da på fugtige steder hos især hundegræs, rajgræs og kamgræs. Topspiring er meget almindelig hos græsser i de arktiske områder og fx hos topspirende pileurt. Topspiring er måske ofte en evolutionær ændring, der er med til at øge plantens sprednings- og formeringsevne.