En okse er i bred forstand et medlem af dyregruppen Bovinae, der bl.a. omfatter bison (Bison), egentlige okser (Bos) og asiatiske bøfler (Bubalus).
Det europæiske tamkvæg – Bos taurus – nedstammer fra uroksen. Tamkvæg anvendes i husdyrproduktionen og dækker i snæver forstand et voksent han- eller hundyr af kvæg.
I Danmark er opdrættet talmæssigt koncentreret om racer med høj mælkeydelse, men opdræt af kødracer af fransk og britisk herkomst og krydsninger af disse med mælkeracer vinder frem.
Betegnelsen oksekød dækker over kød fra slagtedyr på over 24 måneder. Det lyseste, møreste og mest eftertragtede kød stammer fra kvier fra 12 til 32 mdr., af levende vægt ca. 400 kg, og fra tyrekalve yngre end to år.
Køer, som har kælvet en el. to gange, anses af nogle for at give mere smagfuldt kød, som er noget mørkere, men stadig tilberedningsvenligt. Kød fra ældre dyr er mere grovfibret og kræver lang tids kogning el. braisering for at blive mørt.
Kvæg, som fodres med henblik på slagtning, gives først proteinrigt foder (frøkager o.l.) for at opbygge muskelmasse, senere, i den egentlige opfedningsperiode får de mest kulhydrat- og fedtholdigt foder. Desuden begrænser man dyrenes bevægelsesfrihed og laver staldindretninger, som indbyder til hvile. Med et sådant regime kan man opnå vægttilvækst på 1-2 kg pr. dag for et dyr på 500 kg.
Stude opdrættes ikke på regelmæssig basis i Danmark, men produceres i stort tal fx i USA og kan give høj vægt af førsteklasses kød, når de slagtes indtil senest i en alder af tre år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.