Bonitering, (af lat. bonitas 'godhed'), bedømmelse af en given jords bonitet, dvs. dens ydeevne og værdi som dyrkningsjord. Det sker gennem en takstfastsættelse, der kan variere fra 0 til 24, og som især er afhængig af jordens sammensætning. I Danmark er udført flere boniteringer, de vigtigste i 1682 og 1844; her opgjordes hver ejendoms hartkorn, som er en gammel dansk måleenhed for en landejendoms værdi, beregnet ud fra bonitet og areal.
Boniteringen i 1844, 1844-matrikuleringen, blev iværksat efter kgl. forordning af 1802 og var en landsomfattende opmåling og skønsmæssig bonitering af jorden i Danmark. Den blev benyttet som grundlag for beskatning af fast ejendom indtil 1903.
Den historiske, skønsmæssige bonitering er nu afløst af Den Danske Jordklassificering, hvor der anvendes laboratorieanalyser af jorden. Denne nye bonitering har baggrund i lovgivningen om den offentlige arealplanlægning og blev påbegyndt først i 1970'erne; den er fortsat under udbygning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.