Kupering, (af fr. couper 'skære af', af coup 'slag, hug'), afkortning eller formændring af hale og/eller ører hos heste og hunde ved delvis amputation. Kupering er i flere lande underlagt dyreværnslovgivningen og er fx i Danmark kun tilladt på nogle få hunderacer.