Kogalskab, BSE, Bovin Spongiform Encefalopati, Mad Cow Disease, kvægsygdom, som første gang blev konstateret i 1986 i omegnen af Canterbury i Kent, England. Siden har der i England været ca. 185.000 tilfælde, og millioner af dyr er blevet slået ned for at undgå smittespredning. Sygdommen har også optrådt i andre lande, især i Frankrig, Schweiz og Irland; fra Danmark kendes kun enkelte tilfælde.

Symptomer og smitte

Hos angrebne dyr henfalder nervevæv, og hjernen bliver svampet (spongiform). Dyrene udvikler afvigende adfærdstræk, fx hyppige raseriudbrud, og gangen bliver stadig mere usikker. Dødeligheden er 100%. Kogalskab forårsages af smitsomme udgaver af proteiner, der normalt er knyttet til nervecellemembraner (se prioner). Dyrene optager disse ved at æde inficeret kød- og benmel, men smitte fra ko til kalv synes også undertiden at forekomme.

Baggrund

Kogalskab har næsten udelukkende angrebet malkekøer i intensive, industrialiserede dyrehold. Disse køers foder tilføres store mængder protein og energi via kød- og benmel. Efter den anden oliekrise i 1979 lempedes i Storbritannien kravene til produktionen af tilskudsfoderet, bl.a. sænkedes den påkrævede kogetemperatur.

En stor del af det kød- og benmel, som benyttedes i Storbritannien, stammede fra britiske får, hos hvilke prionsygdommen scrapie (gnubbesyge) florerer. Det er tænkeligt, at prioner fra scrapiesmittede får har smittet køer, som udviklede kogalskab. Mod dette taler dog, at scrapieprioner og kogalskabsprioner i deres kemiske struktur og egenskaber er temmelig forskellige. Desuden er kogalskabsprioner ganske særlig smitsomme og kan overføre sygdommen til en lang række andre pattedyrarter; endog fugle som fx strudse kan angribes (smittepotentialet blev bl.a. opdaget i zoologiske haver og pelsdyrfarme, hvor man fodrede med kød- og benmel). Det er muligt, at den smitsomme priontype i stedet er opstået i en ko ved spontan mutation, hvorefter dyret er indgået i kød- og benmelsproduktionen, hvor smitteprioner pga. de slækkede krav har undgået denaturering og nedbrydning.

I begyndelsen af 1990'erne ophørte brugen af køer angrebet af kogalskab som proteinkilde til kvæg, da sammenhængen mellem foder og smitte var blevet klarlagt i 1989. Man vedtog også at fjerne rygmarv og senere nyrer og milt fra slagtekvæg, da disse organers væv indeholder store mængder prioner.

Målet var at undgå en eventuel overførelse af sygdommen til mennesker. Man havde i 1991 vist, at kogalskabsprioner kan smitte chimpanser, som biokemisk og fysiologisk er meget lig mennesket. Det anslås, at der da var blevet slagtet op mod 1/2 mio. smittede køer til brug som menneskeføde.

Smitte til mennesker

I 1996 blev det endegyldigt påvist, at kogalskab kan smitte mennesker. En ny variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom (kaldet vCJS) blev beskrevet. Den fremkaldes af prioner, der til forveksling ligner de prioner, der forårsager kogalskab hos køer. Sygdomsforløbet er helt anderledes end ved den normale CJS; fx udvikles vCJS som regel omkring 30-års-alderen, mens normal CJS udvikles omkring 65-års-alderen. 90 % af de syge dør inden for et år, og der findes ingen behandling (se også Creutzfeldt-Jakobs sygdom).

Frem til juni 2014 er 229 personer døde af vCJS. De fleste var bosiddende i England. Der synes at være en overhyppighed af tilfælde omkring Canterbury i Kent, hvorfra også de første gale køer stammede. Der har ikke været konstateret nogen tilfælde i Danmark.

Da latenstiden for normal CJS kan være op mod 30 år, og både kogalskab og vCJS er nye sygdomme, er epidemiprognoser yderst usikre. Frygten for overførsel af BSE-prioner til mennesker sammenholdt med den britiske regerings tøvende håndtering af kogalskabskrisen førte i 1996 til indførelsen af et totalt stop i EU-regi for eksport af britisk oksekød. Alle smittede dyr destrueredes, hvilket var yderst energikrævende, da smitteprioner først ødelægges ved meget høje temperaturer.

Efter konstatering af tilfælde af kogalskab i Danmark i de foregående år blev der i 2000 indført kontrol af alt slagtekvæg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig