Reagensglasbefrugtning, in vitro-fertilisation, IVF, fremstilling af befrugtede æg (embryoner) uden for den levende organisme (in vitro 'i glas', modsat in vivo 'i den levende organisme'). Om brugen af reagensglasbefrugtninger hos mennesket, se barnløshed.

I landbruget bruges metoden ikke til behandling af ufrugtbarhed hos husdyr, men som et led i avlsarbejdet, idet man kan afkorte generationstiden og opformere et stort antal embryoner fra avlsmæssigt værdifulde dyr. Reagensglasbefrugtning er desuden en helt uundværlig metode i forbindelse med fx kloning og fremstilling af transgene dyr (dyr med fremmede gener).

Umodne og ubefrugtede æg (oocytter) lokaliseres vha. ultralyd og udtages fra levende dyr, eller de udsuges fra æggestokken efter slagtning. I begge tilfælde dyrkes oocytterne i særligt berigede væsker (dyrkningsmedier), inden de er parate (modnede) og kan befrugtes med sædceller. Efter befrugtningen dyrkes æggene igen i specielle dyrkningsmedier, som bl.a. kan indeholde celler fra æggelederen. På dag 7-8 efter befrugtningen befinder de sig på det såkaldte blastocyst-stadium (se fosterudvikling), hvor de enten transplanteres til recipienter (rugemødre) eller opbevares i flydende kvælstof ved −196 °C, indtil transplantation kan finde sted.

Der er betydelige forskelle mellem embryoner, som udskylles fra levende dyr (in vivo-embryoner), og embryoner, som er fremstillet in vitro, både mht. struktur og funktion. Det har fx vist sig, at embryoner produceret in vitro har betydelig højere hyppighed af visse kromosomfejl.

Succesraten for embryoner fremstillet in vitro er mht. drægtighed og kælvninger på ca. 50% og er således på højde med de resultater, man opnår ved overførsel af in vivo-embryoner eller kunstig sædoverføring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig