Embryoteknik. Det klonede får Dolly.

.

Embryoteknik, i veterinær- og husdyrbrug videnskaben om indgreb på ubefrugtede æg, oocytter, og på indtil ca. syv dage gamle, befrugtede æg, zygoter eller embryoner.

Ved ægtransplantation (eller embryotransplantation) forstås udskylning af 6-8 dage gamle embryoner fra en donor, hvorefter de overføres til andre dyr ved transplantation; en metode, som har langt den største udbredelse hos kvæg. Ved at hormonbehandle, superovulere, donordyret kan antallet af embryoner øges. Samtidig kan recipientens brunstcyklus synkroniseres med donorens. Hos kvæg og heste kan disse indgreb udføres uden operation, men hos de øvrige husdyr er det nødvendigt at udtage og overføre embryonerne operativt.

I Europa overføres der årligt ca. 90.000 embryoner, heraf ca. 5000 i Danmark. Drægtighedsprocenten ved overførsel af et enkelt embryon er 50-65%. En række husdyrarters embryoner dybfryses rutinemæssigt og kan dermed anvendes uden hensyn til tidsmæssige eller geografiske grænser.

Også reagensglasbefrugtning (eller In Vitro Fertilization, IVF) har vundet indpas i husdyravlen. Denne teknik anvendes ofte i forbindelse med andre teknikker, fx kloning og gensplejsning, og i avlsarbejdet som supplement til ægtransplantation. Ubefrugtede æg suges fra æggestokke fra slagtede eller levende dyr, hvorefter de kan modnes, befrugtes og dyrkes in vitro i berigede dyrkningsmedier. Embryonernes levedygtighed er ikke på højde med embryoner opsamlet fra levende donorer, idet de er følsomme for køling og frysning og resulterer i flere aborter efter transplantation.

Kloning ved kernetransplantation var indtil 1997 kun mulig ved at benytte donorceller, blastomerer, fra befrugtede æg. Fødslen af fåret "Dolly", som var opstået af en yvercelle fra et får, revolutionerede imidlertid hele kloningskonceptet, og det er nu lykkedes at klone ikke alene får, men også kvæg, geder, heste, grise, katte og hunde fra kropsceller fra voksne individer. Teknikken benævnes derfor også voksenkloning og består i at sammensmelte en oocyt, som er berøvet sin arvemasse (cytoplasten), med fx en bindevævscelle (donorcelle) fra huden. Efter sammensmeltningen nulstiller cytoplasten selve donorcellen, og udviklingen forløber herefter i princippet som efter en befrugtning. På dag 7, hvor det befrugtede æg befinder sig på blastocyststadiet, kan det transplanteres til recipienter. Fødselsraterne er hos alle dyr fortsat lave (under 10%), og der ses en øget frekvens af aborter og misdannelser. Kloning anvendes kun i meget begrænset omfang alene, men oftest i kombination med genetisk modifikation af donorcellen med henblik på produktion af transgene dyr. I Danmark er det tilladt at klone og genetisk modificere dyr ifølge Lov om kloning og genmodificering af dyr mv. (oktober 2005).

Kønsbestemmelse af embryoner har kun vundet begrænset udbredelse i kvægavlen, hvorimod der også i Danmark ses en stigende anvendelse af inseminering med kønsselekteret sæd, som efter befrugtning med stor sandsynlighed resulterer i fødsel af enten handyr (Y-bærende sædceller) eller hundyr (X-bærende sædceller). De opnåede drægtighedsprocenter er tilfredsstillende, og metoden har meget betydelige dyreetiske perspektiver, idet aflivning af tyrekalve kan undgås ved at benytte insemination med sæd, der giver kviekalve. Se også kvæg (kvægavl) og geder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig