Stauder, flerårige, urteagtige planter, herunder græsser. Betegnelsen bruges især om dyrkede arter, sjældnere om vilde planter, der blot kaldes flerårige; se også livsvarighed og livsformer. Stauder kan være flade og tæppedannende, lave og pudeagtige, højere og oprette eller buskagtige. De fleste stauders overjordiske dele visner helt eller delvis om efteråret, efter at planterne har oplagret næring og vand i rødder og/eller stængeldele for at overvintre med knopper i eller under jordoverfladen. Knopperne bryder om foråret og danner blade og blomstrende skud.

Faktaboks

Etymologi
Ordet staude kommer af tysk Staude, af oldhøjtysk stūda, afledning af stūden 'fastgøre'.

Der findes imidlertid også vintergrønne stauder, fx blå anemone. Hos disse er bladene grønne hele vinteren; de visner først bort, når blomsterne skyder frem om foråret. Efter afblomstring spirer nye blade frem.

Endelig kan stauder være stedsegrønne; det er ofte lave, tæppedannende planter, fx timian, eller planter med bladrosetter, fx palmelilje. En del stauder har hviletid om sommeren, bl.a. mange løgvækster. Flerårige, urteagtige planter med kraftigt udviklede forrådsorganer som løg, fx tulipan, eller knolde, fx georgine, medtages dog normalt ikke i gruppen af stauder.

Stauder kan være stavnsbundne, dvs. at de bliver på samme plads, om end de vokser i omfang, fx julerose, eller vandrende, dvs. at de vha. overjordiske udløbere, fx jordbær, eller underjordiske, fx skvalderkål, bemægtiger sig nye voksepladser.

I Danmark dyrkes stauder fra mange steder på jordkloden, dog oftest fra klimater, der ligner vores.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig