Genchip.

.

Genchip, DNA-chip, gene microarray chip, DNA array, analysehjælpemiddel, der muliggør en systematisk undersøgelse af genudtryk og DNA-sekvensvariationer. På overfladen af en genchip er der anbragt rækker af ordnede punkter indeholdende DNA-strenge fra forskellige kendte gensekvenser, hvis antal kan variere fra få hundrede til mere end 45.000 pr. chip. Ved lavdensitetschips med lille tæthed sættes DNA-molekylerne fast på 2,5 cm×7,5 cm store objektglas eller små nylonmembraner vha. robot- eller inkjet-teknologi. Ved højdensitetschips med stor tæthed syntetiseres DNA-strengene direkte på en 1 cm×1 cm stor siliciumchip ved en kombination af fotolitografi og fotokemi, som har visse lighedspunkter med den teknologi, der anvendes ved fremstilling af computerchips.

Princippet i genchipanalyser er baseret på de enkeltstrengede DNA-stykkers evne til at binde sig (hybridisere) til en komplementær RNA- eller DNA-streng. Ved undersøgelse af gener udtrykt i et givet væv isoleres cellernes RNA, som derefter opformeres vha. forskellige enzymatiske reaktioner, fx med polymerase, og mærkes med et fluorescerende stof. Det opformerede og mærkede RNA bringes i kontakt med chippens DNA-sekvenser, og det RNA, der bindes til chippens DNA, påvises ved laserscanning af mikrochippen, hvor det lyser op. Styrken af de enkelte hybridiseringssignaler er et udtryk for mængden af de forskellige messenger-RNA (mRNA) i cellerne.

Anvendelse

Genchips anvendes i vidt omfang til undersøgelse af hele mRNA-udtrykket (transkriptomet) i celler eller væv. For flere organismers vedkommende er der fremstillet genchips, som omfatter hele organismens arvemasse (genom), mens menneskets genom indtil videre kræver anvendelse af to forskellige højdensitets-genchips. Undersøgelserne har på en helt ny måde afdækket, hvordan genudtrykket skifter i forskellige fysiologiske situationer. Fx har man kortlagt alle de gener, hvis aktivitet bliver ændret under en cellecyklus. Genchipanalyser er endvidere effektive til at beskrive funktionen af nyopdagede gener.

Inden for lægelig diagnostik anvendes genchips fx til at klassificere forskellige kræftformer, bl.a. urinblærekræft og myelomatose, og forskellige mikroorganismer på baggrund af genudtryksmønster. Metoden er langt mere præcis end traditionelle analysemetoder og forventes at føre til en mere specifik og individuel patientbehandling. I industriel sammenhæng anvendes genchips i udstrakt grad til undersøgelse af lægemidlers virkningsmekanismer. Endelig anvendes genchips til DNA-sekventering og kortlægning af nye sygdomsgener.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig