AQUA, AQUA Akvarium og Dyrepark, ferskvandsakvarium og museum, åbnet juni 1993 i Silkeborg. Gennem store akvarieruder kan man opleve oddere, fugle, fisk og vandplanter i udendørs søer og vandløb, anlagt omkring en cirkelrund bygning.
I udstillinger og akvarier fortælles om natur og miljø. Her kan man følge udviklingen af dyre- og plantelivet gennem året — og se virkningen af brug og misbrug af vore ferske vande. Se også akvarium.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.