poresvampe

Poresvampe, fællesbetegnelse for arter af stilksporesvampe (basidiesvampe), der danner sporerne i porer på undersiden af frugtlegemerne. Gruppen omfatter i Danmark ca. 45 slægter, blandt hvilke man finder nogle af de mest imponerende frugtlegemer hos svampene. De træhårde, hovformede frugtlegemer hos tøndersvamp, Fomes fomentarius, kan fx let blive 30-40 cm brede, og frugtlegemerne hos poppel-ildporesvamp, Phellinus populicola, kan opnå en alder af over 30 år.

Poresvampenes succes skyldes, at den poreformede underside giver en stor overflade og dermed en stor sporeproduktion. Frugtlegemerne kan imidlertid have meget forskellige udformninger, og svampene forskellige spredningsstrategier. De kan være bløde i kødet og kortlivede eller seje og endog træhårde og producere sporer i mange år. De er ofte skævt udvoksende fra træstammer og -stubbe, men kan også danne flade belægninger på undersiden af vandrette grene eller endog have en midtstillet stok og en udbredt hat — en form, man ellers oftest ser hos rørhatte og bladhatte.

Poresvampene er en såkaldt formgruppe, idet slægterne systematisk tilhører vidt forskellige grupper blandt stilksporesvampene, men behandles samlet pga. udseendet. Hos en del slægter med særlige karakteristika har den systematiske placering længe været kendt. Det gælder fx for slægten ildporesvamp, Phellinus, som tilhører børstesvampordenen (Hymenochaetaceae), der karakteriseres ved tilstedeværelsen af brune, udragende hår (setae). Af andre velkendte danske grupper indeholdende poresvampe kan nævnes frynsesvampordenen (Thelephorales) med troldporesvamp, Boletopsis, samt lakporesvampordenen (Ganodermatales) med lakporesvamp, Ganoderma.

De fleste af de resterende slægter placeres traditionelt i poresvampordenen, Poriales. Nyere forskning viser imidlertid, at også dette er en forsimpling. Molekylære studier tyder fx på, at rodfordærver, Heterobasidion, snarere er beslægtet med skørhat, Russula, og koralpigsvamp, Hericium, end med de øvrige poresvampe.

Langt de fleste poresvampe lever som nedbrydere, typisk af dødt ved, hvorfor de har meget stor betydning for omsætningen af døde løv- og nåletræer. Man skelner mellem mindst to typer af vednedbrydning: brunmuld og hvidmuld. En svamp, der danner brunmuld, udnytter veddets cellulose med det resultat, at veddet ofte sprækker op i brune tern. En svamp, der danner hvidmuld, udnytter desuden veddets lignin, hvilket ofte resulterer i et hvidt og svampet ved, der meget hurtigt omsættes og forsvinder. I visse tilfælde optræder poresvampene også som parasitter på levende træer. Den mest berygtede parasit i Danmark er rodfordærver, som gør stor skade på nåletræer. Også tøndersvamp gør skade, idet den inficerer og skader levende bøge gennem de sår, der bl.a. opstår ved hugst og transport i skoven.

En del arter af poresvampe er knyttet til usædvanlig store stammer af løvtræ og er at finde på den danske rødliste over sjældne og truede arter. Dette gælder bl.a. rosa fedtporesvamp, Aurantioporus alborubescens, der findes på gamle bøge, og børstehåret spejlporesvamp, Inonotus hispidus, der bl.a. findes på ask.