Honningsvamp, Armillaria, slægt af bladhatte hørende til ridderhatfamilien; danner typisk store knipper på al slags træ og har ofte en tydelig ring på stokken. Honningsvampe optræder både parasitisk og saprotroft (som rådsvamp) og hører til skovbrugets værste skadesvampe, bl.a. som årsag til rodråd, kerneråd og nåle- og løvtræsdød. Svampene spreder sig til rødder i jorden vha. 1-3 mm tykke, rodlignende myceliestrenge (rhizomorfer).

Honningsvampe er blandt de største levende organismer; en enkelt honningsvamp kan med sit mycelium dække et område på 15 ha og blive mere end 1500 år gammel.

Hos de seks danske arter udsender svampevævet lys ved bioluminescens. I skove er bekæmpelse af honningsvamp ikke praktisk mulig, men i parker og haver kan rensning af jorden for gennemvoksede roddele forsøges.

Se også ægte honningsvamp, bladhatte og svampe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig