Elledansbruskhat er en almindelig dansk svamp i slægten bruskhatte.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Marasmius oreades
Hatten er 1-5 cm bred, først hvælvet, siden affladet, undertiden let takket i randen. Overfladen er glat, fedtet og læderbrun, ved udtørring lyst læderbrun. Lamellerne er smalt tilvoksede, middelbrede til brede, ret fjerne og lysere end hatten. Stokken er 4-8 cm x 0,2-0,5 cm, cylindrisk, fint filtet og hvidlig til lyst læderbrun. Lugten er læderagtig og dufter af kryddernelliker.
Elledansbruskhat vokser i græs i plæner, skovlysninger og klitter. Den er spiselig, meget almindelig og danner hekseringe.
Svampen må ikke spises rå.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.