Diktam er en meterhøj urt eller halvbusk i rudefamilien. Den er udbredt fra Sydeuropa til Nordkina. Den når op i det sydlige Mellemeuropa, hvor den dog er lokal og sjælden.
Faktaboks
- Etymologi
-
Dictamnus albus
- Også kendt som
-
Moses' brændende busk, gasplante
Den bliver 60-120 cm høj med store, hvide eller lyserøde blomster og en citronagtig lugt. Bladene har kirtler, der afsondrer en flygtig olie, som på lune sommeraftener kan antændes, uden at planten tager skade. Arten kaldes derfor også for "Moses' brændende busk" eller "gasplante".
I Danmark dyrkes den som prydplante i haver.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.