Mistelten
Viscum capense er en gulblomstret art af mistelten fra Sydafrika og Namibia. Den vokser på forskellige løvtræer og buske af slægter som Searsia, Euclea, Maytenus og Pterocelastrus.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Mistelten er en slægt af halvsnyltere i sandelfamilien. Der kendes ca. 111 arter, som er udbredt i den gamle verdens troper og varmt tempererede egne, heriblandt i Danmark. Misteltenen optræder bl.a. i nordisk mytologi samt i juleskikken, hvor en mistelten hængt op i en døråbning giver en mand tilladelse til at kysse den kvinde, der står under den.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mistelten kommer af oldnordisk mistilteinn, 1. led plantenavnet mistel, afledt af mist 'gødning', måske pga. bærrenes lugt, 2. led ten i betydningen 'spire, skud'.
Også kendt som

Viscum

Arterne ligner hinanden og har grønne, gaffelgrenede skudsystemer med små kvaste af enkønnede, gulgrønne blomster i forgreningerne; sidegrenene støttes af et par stedsegrønne, læderagtige blade. Alle arterne er epifytiske halvsnyltere. Misteltenplanterne er så afhængige af værtstræerne, at de dør sammen med de grene, de snylter på.

De to typer særkønnede blomster ligner overfladisk hinanden, men hanblomsternes fire støvknapper er helt sammenvokset med blosterbladene, opdelt i talrige rum og åbner sig med porer; hunblomsterne er oversædige med kort griffel og støvfang. Frugten er et bær med klæbrigt kød, der fæstner frøet til et nyt værtstræs bark. Spredningen foregår ved hjælp af fugle, bl.a. misteldrossel.

Mistelten i Danmark

Mistelten
Mistelten opdages lettest i vinterhalvåret, hvor løvtræerne, som den snylter på, står uden blade. Her ses mistelten (Viscum album) i Gentofte på en martsdag inden løvspring.
Mistelten
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

I Danmark findes almindelig mistelten (Viscum album), der er udbredt i det meste af Europa, Nordvestafrika og videre mod øst til Himalaya.

Den var vidt udbredt i Danmark i Ældre Lindetid (7000-3900 f.v.t.), men er i dag forholdsvis sjælden. Mistelten lader dog til at være under kraftig spredning, enten forvildet fra haver, bevidst udsået eller ved fuglespredning.

Den vokser bl.a. på birk, poppel, hvidpil, robinie, tjørn og spidsløn. Til dyrkning i haver udsås den ofte på æbletræer.

Symbolik

Mistelten
Til jul hænges mistelten op over døren i håbet om et kys.
Mistelten
Af .

I nordisk mytologi er mistelten den plante, som Odins hustru, Frigg, glemte, da hun tog alt levende i ed på, at intet ville skade hendes søn Balder.

I sit værk om frugtbarhedskult, The Golden Bough: A Study in Magic and Religion (1911-1915), tildelte J.G. Frazer misteltenen en særlig rolle; den er måske den gyldne gren, hvormed Æneas i Vergils Æneiden åbner døren til dødsriget.

Kysset under misteltenen

Juleskikken at hænge misteltenen op i en dør og dermed give enhver mand, der antræffer en kvinde under den, lov til at kysse hende, er kommet til Danmark fra England i slutningen af 1800-tallet.

I engelsk tradition stammer den formentlig fra engang i 1700-tallet, da man sværmede for den keltiske fortid, hvor misteltenen tildeltes en væsentlig rolle, bl.a. i druidekulten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig