Hækberberis (Berberis thunbergii) stammer fra Japan og er almindelig i Danmark. Grenen er kantet og har torne og kortskud med klaser af gule blomster og grønne blade. Efterårsfarven er rød. Blomstens gule bægerblade og kronblade sidder i kranse. De inderste kronblade har røde nektarkirtler. I midten er en frugtknude med et rundt støvfang. Det røde bær indeholder gult frugtkød og aflange, brune frø. Det er 8 mm langt.

.

Berberis er en slægt af tornede løvfældende eller stedsegrønne buske i berberisfamilien. Der kendes med ca. 620 arter, som er udbredt i tempererede egne i det meste af verden; i troperne findes de hovedsagelig i bjergområder.

De har torne af omdannede blade. Blomsterne er oftest gule og har elastiske støvdragere, der ved berøring springer hen mod frugtanlægget; frugten er et rødt eller blådugget bær.

Mange arter dyrkes i haver, og de varierer fra ganske lave, kugleformede planter op til 3 m høje buske. Berberis er tætte og uigennemtrængelige og har derfor ofte været anvendt til hække.

Berberis i Danmark

Berberis er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men to arter optræder forvildet fra dyrkning: almindelig berberis (Berberis vulgaris) og hækberberis (B. thunbergii).

Almindelig berberis blev formentlig indført til Danmark fra Mellemeuropa i 1600-tallet. Den er vært for sortrust, en svamp som bl.a. angriber hvede, rug og havre, og som i forrige århundrede anrettede store skader. I 1903 blev plantning og dyrkning af almindelig berberis (og enkelte andre arter) derfor forbudt ved lov; forbudet er nu ophævet, og planten er næsten udryddet.

Hækberberis stammer fra Japan og har været dyrket i Danmark siden 1859. Den optrådte første gang som forvildet i 1965. I dag ses den hist og her forvildet i parker og bynære skove.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig