purpurhinde

Purpurhinde er en hindeagtig rødalge med ni arter i danske farvande. Bladene har konsistens som en plasticpose, og i naturen en rødbrun farve. Farven skifter til pink eller violet på pressede herbarie eksemplarer.

Bladene er 5-15 cm store, elastiske og mange af arterne er tilpasset livet i bølgeslagszonen på kysterne eller det lave vand. En enkelt art vokser på dybere vand, hvor den er indsamlet i 2-15 meters dybde. Denne art har delvis tolagede blade i modsætning til de øvrige danske arter, som består af et enkelt cellelag (enlagede). Cellerne har en stjerneformet kloroplast (grønkorn), med et pyrenoid.

Bladene er hanlige og hunlige gametofytter. Hos nogle arter er de separate alger, mens andre arter har både hanlige og hunlige kønsceller i det samme blad. De hanlige kønsceller er blege og gullige. De hunlige kønsceller er mørke og rødlige. Livshistorien er speciel, idet generationerne skifter mellem at være kønnede, hindeagtige blade og ukønnede tråde, der vokser inden i muslingeskaller (Conchocelis-stadiet). Kendskabet til denne livshistorie blev fundet ved kulturstudier af den engelske dame Kathleen Drew. Hun publicerede om det i 1949. I Japan, hvor purpurhinde indgår i den daglige kost, har kendskabet til livshistorien og algens økologi haft stor økonomisk betydning. Kommerciel dyrkning blev mulig og Kathleen Drew fik helte status. Purpurhinde spises som nori og i sushi retter.

Tidligere blev alle arter af purpurhinde henført til slægten Porphyra. Nutidige DNA-studier har medført, at purpurhinde henføres til flere slægter. I danske farvande er registreret Porphyra, Pyropia og Wildemania.