Torn, udvækst hos planter, der kan dannes på stængler og blade til forsvar mod planteædende dyr. Torne kan inddeles i typer, afhængigt af hvor mange vævstyper der indgår i dannelsen. Udvikles et helt skud med ledningsvæv, cortex og periderm som torn, betegnes tornen en grentorn som fx hos slåen, og fjernelse af tornen vil efterlade et stort ar. Indgår hele bladet i dannelsen som hos berberis, betegnes det et tornblad, mens en bladtorn består af større eller mindre dele af et blad, lige fra blot skarpe tænder på bladranden, fx hos kristtorn, til at hele dele af bladet indgår, fx fodfligene hos robinie. Også sådanne torne vil efterlade et ar, hvis de brydes af. Torne, der sidder på stængler, er kun bygget af de mest overfladiske væv, epidermis og cortex. En sådan torn benævnes en barktorn og kendes fra både roser og stikkelsbær. En afbrækket barktorn efterlader sig kun et ubetydeligt ar på stænglen.