Klorose er et symptom på klorofylmangel i planters nyudviklede blade, som farves gullige eller hvidlige. Klorose udvikles især ved mangel på magnesium, der udgør centralatomet i klorofylmolekylet. Også jernmangel kan bevirke klorose, idet jern er nødvendigt for enzymer, der deltager i biosyntesen af forstadier til klorofylmolekylet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet klorose kommer af kloro(fyl) og -ose.

Klorose kan desuden skyldes luftforurening, idet en række gasser, bl.a. svovldioxid, nitrogendioxid og i særdeleshed ozon, kan forårsage nedbrydning af bladenes klorofyl.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig