Ledningsstreng, karstreng, strengformet del af ledningsvæv i planter, der udgør et sammenhængende transportsystem gennem hele planten. Det omfatter xylem (vedvæv) og phloem (sivæv).
Xylem fører vand og næringssalte fra rødderne op gennem stænglen til bladene; phloem fører kulhydrat dannet ved fotosyntese fra bladene til den øvrige del af planten. Xylem og phloem kan være placeret på forskellige måder i forhold til hinanden: I kollaterale ledningsstrenge ligger phloemdelen udad mod stænglens overflade og xylemdelen indad mod centrum, og i blade vender phloemdelen nedad og xylemdelen opad; i bikollaterale ledningsstrenge er der phloem på begge sider af xylemet. Ledningsvævenes placering og fordeling i rod og stængel danner grundlag for opdeling i steletyper (se stele).
Ledningsstrenge ses tydeligt i blade (bladnerver eller -ribber), i næsten gennemsigtige stængler hos fx flittiglise og i tværskårne palmestammer. De kan være meget seje og stærke, fordi de ofte er omgivet af en strengskede af styrkevæv, taver, og hos vejbred hænger de som tråde fra bladbasis, hvis bladet rives af. Se også bladsporstreng.
Hos ældre planter eller plantedele med sekundær tykkelsesvækst forsvinder ledningsstrengene efterhånden og erstattes af sekundære væv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.