bede (plante)

Bede, Beta vulgaris, art i planteslægten Beta i amarantfamilien. Den opdeles i to underarter, vildformen og underarten maritima, der er en vidt udbredt kystplante i Europa, bl.a. på stenstrande i Danmark og hele Middelhavsregionen, samt underarten vulgaris, der er kulturformen, dvs. de dyrkede bederoer som fx foderroe, sukkerroe, rødbede og sølvbede.

Det er en glat plante med lange, nedliggende stængler, og bladene er rhombe- til lancetformede. Blomsterne er små, grønne med enkelt bloster, der ved modenhed bliver hårdt og omslutter nødfrugten.

Hos sukkerroen og foderroen er det rodknolden, der udnyttes, mens det hos rødbeden er en hypokotylknold (dvs. en knold fra stænglen lige under kimbladene). Hos bladbederne, fx sølvbede, er det bladene, der udnyttes som grøntsag.

Sukkerroen blev først i 1700-t. forædlet som afgrøde, og den første roesukkerfabrik åbnede i 1802 i det daværende Preussen.