Snerle. Gærdesnerle er almindelig i næsten hele Danmark. Den vokser i rørsumpe ved sø- og åbredder, i strandrørsumpe, på strandvolde og i fugtige kratskove. Dens stængler kan slynge sig op til 2-3 m højde, og de snehvide kroner er omtrent 5 cm i diameter.

.

Snerle, Calystegia og Convolvulus, slægter i snerlefamilien med hhv. ca. 25 og 215 arter, udbredt over hele Jorden. De to slægter har tidligere været forenet i slægten Convolvulus.

Det er slyngende urter eller oprette buske med store, tragtformede blomster. Til Calystegia hører bl.a. gærdesnerle og havesnerle. Til Convolvulus hører agersnerle, som er en almindelig ukrudtsplante på marker og i haver. Flere arter dyrkes i haver og væksthuse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig