Conodonter, (af gr. konos 'kegle' og odous 'tand'), uddød gruppe af chordater; kendt fra Kambrium til Trias (540-208 mio. år før nu). Conodonter har navn efter deres tænder, der er almindelige i mange palæozoiske havaflejringer og ofte bruges som ledefossiler.
Sjældne aftryk af selve dyrene viser, at disse var slanke og fiskelignende og op til 40 cm lange. Kroppen var opbygget af en række V-formede muskelsegmenter, der var understøttet af en kraftig chorda (rygstreng). Forrest på hovedet sad to veludviklede øjne. De op til 3 mm lange tænder af calciumfosfat var kegle- eller kamlignende og placeret symmetrisk i mundregionen, muligvis på en raspetunge. Det enkelte dyr kunne have tænder af mange forskellige typer. Conodonternes systematiske placering blandt chordaterne er ikke endeligt afklaret, men de er beslægtede med nutidens lampretter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.