Hør. 1 Hørstængler. Frøkapsler er revet af ved knevling. 2 Hørfibre. De færdigbehandlede fibre er lagt op i en dukke. Fibrene er frigjort fra stænglen ved rødning på marken. De tørrede, rødnede stængler er brudt, og de fraskilte fibre er herefter skættet og heglet. 3 Gamle typer sejlgarn og snor fremstillet af hør. Yderst tv. ses et nøgle sejlgarn (sygarn til sejl). Dette sejlgarn har i dag varebetegnelsen seaming og fremstilles 2-, 3-, 4- eller 5-trådet. De resterende seks nøgler er snøret snor i forskellige dimensioner, oplagt i krydsnøgler a 100 og 500 g. Denne type snor kendes som mursnor og savsnor. 4 Viskestykker Abild af 60% hør og 40% bomuld i fire farver. Hør har den bedste sugeevne, men bomulden gør stoffet lettere at behandle i vask. De kulørte borter ligger i bomuldskæden. Med nutidig industri har hør dog de samme muligheder for indfarvning som bomuld. 5 Produktionshal på Damaskvæveriet i Kolding, 1997. I forgrunden er den automatiske væv i færd med fremstilling af hørlærred, broderelærred. Produktionen af hørlærred var i 1996 11.615 m; råmaterialet blev importeret fra Irland.

.

Hør. Hørberedning.

.

Hørtekstil er stof af hør. Hørplanten har i tusindvis af år været brugt som fibermateriale i tekstiler. Plantens stængler gemmer på lange fibre, der kan blive til smukke flader. Der findes flere typer af hør, og den type, der kan anvendes som tekstilfibre, kaldes spindhør.

Faktaboks

Også kendt som

Linum bienne og Linum usitatissimum

Forarbejdning af hørren, før den kan spindes

Hør gennemgår en række processer, inden den er klar til at blive spundet. Stænglerne bliver rusket fri af jorden med hele plantens rod, så fibrene beholder deres fulde længde. Derpå bliver frøene slået af stænglerne, såkaldt knevling, og planten gennemgår en forrådnelse ved at ligge enten i et stille vandløb eller udbredt på marken, indtil barklaget har løsnet sig fra fibrene. Den proces kaldes– rødning. Hørren bliver derefter tørret enten i ovn eller i fri luft.

Efter tørring fjernes de træagtige bestanddele ved knække stænglerne ved hjælp af brydning og slag på tværs af længderetningen. Dette kaldes skætning. Sidste trin er hegling, som er en en rensning og kæmning af fibrene. I moderne hørindustrier kan der afsluttes med en mekanisk-kemisk spaltning af taverne til mere bomuldslignende fibre, kaldet cottonisering.

Herefter kan fibrene spindes til tråd og garn.

Lærred og linned

Det vævede produkt fremstillet af hør kaldes lærred eller linned. Det har mange lighedspunkter med bomuld, der fra slutningen af 1700-tallet blev mere og mere populær som tekstilfiber i Europa og Danmark. Vævede tekstiler, hvor trenden er af hør, mens islætten er af bomuld eller uld, kaldes halvlinned. Et eksempel på det er hvergarn.

Det er svært at indfarve linned, og før anilinfarver og syntetiske farvemidler kom i brug, var linned højt værdsat for sin glansfulde hvidhed. Blåfarvning med indigo har dog forekommet.

I Danmark har Fabrikken Køng været førende på linnedvarer og især damaskduge i perioden fra 1770'erne til starten af 1900-tallet. I dag er Georg Jensen et international anerkendt designmærke, der har sine rødder i linned- og damaskvæveri på Koldingegnen.

Hørstofs kulturhistorie

I den kristne liturgi er hør blevet foretrukket til alterduge, bl.a. fordi den bliver hvidere og renere ved hver vask. Hør har derfor haft en egen betydning, som udmærker den blandt de vegetabilske tekstilfibre på linje med silke blandt de animalske. Fra folkelitteraturen kendes talemåder og arbejdsregler, som bekræfter materialets popularitet.

I oldtidens Egypten synes linned praktisk talt at have været enerådende til tekstilformål; men da det er let forgængeligt i forhold til andre tekstilfibre, træffes det ret sjældent i arkæologiske fund. Det ældste danske fund af linnedstof er fra Himlingøjefundet fra ca. år 200 fra en rigt udstyret grav i Himlingøje på Sjælland.

Hør blev i 1100-tallet dyrket i stor målestok i de baltiske lande og i Østeuropa. I løbet af 1300-tallet voksede byerne i Flandern og gav grobund for en gennemgribende industrialisering og forædling af hørproduktionen både til tekstiler og til linolie. Det milde og moderat fugtige klima var en væsentlig forudsætning. Forbruget af linned voksede markant i løbet af 1500-tallet overalt i den vestlige verden.

I Danmark medførte især flamsk påvirkning en kraftig udvikling i omfang, behandlingsmetoder og kvaliteter af hørdyrkningen. I 1600- og 1700-tallet blev store mængder af hør importeret og derefter forarbejdet i hjemmene. Til forarbejdningen blev benyttet en række specielle redskaber.

Med spindemaskinen fra 1760'erne blev det muligt at spinde bomuld, der egnede sig som trendgarn til europæiske væve, og især den tidskrævende håndspinding af hørtråd blev mindre omfattende. Spindemaskiner til hørtråd blev dog udviklet langt senere end til bomuld og uld og kom først til Danmark i 1840'erne. Bomuld slog ret hurtigt igennem til beklædningsstoffer, hvorimod hør forblev det mest eftertragtede til bordlinned og sengeudstyr indtil begyndelsen af 1900-tallet.

Dyrkning af hørarealer er stærkt reduceret siden midten af 1800-tallet, da ca. 7700 ha var udlagt til hør; (165 ha i 1896). Dog dyrkedes der mere hør under 1. og 2. Verdenskrig pga. manglen på bomuld.

I 1980'erne steg den internationale efterspørgsel efter naturfibre, og interessen for hørprodukterne blev fornyet. Linnedindustrien trives i dag på højt niveau i Belgien og Frankrig. I Danmark har spindhørren skabt grundlag for et udviklingsarbejde til udvinding af cellulose til papirmasse og som bestanddel af cement til byggematerialer. Projektet gik i gang i 1993 med støtte fra Landbrugsministeriet. Det indebærer dyrkning efter nye, tilpassede metoder; hørren mejetærskes, og den resursekrævende skætning udgår. Der er siden 1950'erne udviklet miljøvenlige metoder til kemisk behandling, grønskætning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig