Muskatnød. Her rives den til brug i forskellige retter og drinks. Fx Brandy Alexander.

Muskatnød er frø af muskatnødtræet, Myristica fragrans, der tilhører muskatnødfamilien og stammer fra Molukkerne og også dyrkes i andre tropiske egne, især i Caribien. Frugten indeholder et enkelt, stort frø, omgivet af en rød, fliget frøkappe, muskatblomme.

Faktaboks

Etymologi
Ordet muskatnød: 1. led kommer via fransk fra middellatin (nux) muscata 'muskatnød', egl. 'nød, der lugter af moskus', af muscus 'moskus'.

Muskatnød i madlavning

Både frø og frøkappe er aromatiske. Blommen har en mildere aroma end nødden. Sidstnævnte forhandles hel og rives direkte ved brugen. Anvendes i desserter, konfekt og drikkevarer samt i pølser, patéer, gryde- og kartoffelretter og grønsagstuvninger. Muskatnød indeholder myristicin, som har rusvirkning i større doser.

Fra frøet presses også en olie, muskatsmør. Begge produkter blev via araberne kendt i Europa i tidlig middelalder.

Muskatnød bruges desuden i cocktailen Alexander

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig