lyng | lex.dk – Den Store Danske

Lyng. Nærbillede af hedelyng (Calluna vulgaris).

Henrik Schurmann.

Licens: Begrænset anvendelse

Lyng. Lyngfamilien består i Danmark af otte arter af dværgbuske fordelt på seks slægter (kun bølleslægten har mere end én art). 1 Hedelyng. Den gennemskårne blomst viser de karakteristiske horn på støvknapperne. 2 Hedemelbærris. Frugten har en lille fordybning foroven, hvor griflen har siddet. 3 Klokkelyng er en grålig, kirtelhåret plante, der tidligere på jysk kaldtes kopatter. 4 Rosmarinlyng med langstilkede, nikkende blomster i toppen af skuddet. 5 Tranebær med trådfine stængler, der vokser blandt højmosernes tørvemos og er en nær slægtning til 6 tyttebær; begge slægter har i modsætning til de øvrige en oversædig blomst, hvor rester af bægeret ses på toppen af frugten; de sorte kirtler på bladundersiden af tyttebær er et godt kendetegn for arten.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Lyng, i daglig tale betegnelse for slægten hedelyng, Calluna, i lyngfamilien med kun én art, hedelyng (Calluna vulgaris). Det er en stærkt forgrenet, op til 50 cm høj busk. De små blomster har et dybt fliget, violet, sjældent hvidt bæger og en firedelt ligeledes violet krone, der er kortere end bægeret.

Lyng er almindelig på heder, i klitter og i de tørreste dele af moser. Den er udbredt over store dele af Europa, især i det atlantiske område, hvor den præger hedevegetationen, fx i Vestjylland og det nordvestlige Tyskland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.