Alpeklokke
Alpeklokken Soldanella alpina blomstrer i Dolomitterne i Italien.
Alpeklokke
Af /Ritzau Scanpix.

Alpeklokke er en slægt af flerårige urter i kodriverfamilien. Der kendes ca. 16 arter, som er udbredt i Mellem- og Sydeuropas bjergegne.

Faktaboks

Også kendt som

Soldanella

De nikkende blomster sidder på et bladløst skaft, der rager op over rosetbladene. Blomsterne er tragt- eller klokkeformede med fem blå eller violette, frynsede kronflige. Blandt de første forårsplanter i Alperne er Soldanella alpina, hvis blomster ofte bryder op gennem sneen. Den er fredet i mange områder.

Tre-fire arter, bl.a. åbenblomstret alpeklokke (S. montana), dyrkes her i landet som stenbedsplanter, der blomstrer i maj og juni. De fordrer en humusrig og helst sur jord på en lys og kølig plads.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig