Sabadilla er en slægt af løgplanter i familien Melanthiaceae. Der kendes ca. 26 arter, som er udbredt fra det sydlige USA til Venezuela.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet sabadilla kommer af spansk cebadilla, diminutiv af cebada 'byg', om blomsterstandens udseende, der kan minde om et bygaks.
- Også kendt som
-
Schoenocaulon
Schoenocaulon officinale vokser i Mexico, Mellemamerika og Venezuela. Den har smalle, stive blade og en ca. 1 m lang klase med mange gullige blomster. De store frø (sabadillefrø, lusefrø) er mørkebrune, 5-9 mm lange og indeholder bl.a. det giftige veratrin (efter Veratrum, foldblad), som er en blanding af alkaloider, fx cevadin. De knuste frø har været anvendt til bekæmpelse af lus og andre insekter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.