Fyrrelav, Pseudevernia, almindeligt forekommende lav på bark af nåletræer. Løvet er bændelformet, gaffelgrenet og besat med små korte stifter, isidier, der er formeringsenheder. I Sydeuropa bruges fyrrelav sammen med kvistlav og slåenlav som grundsubstans i parfumer.