Laurbær
Laurus novocanariensis i laurbærskoven på Tenerife i De Kanariske Øer.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Laurbær er en slægt af små stedsegrønne træer i laurbærfamilien. Der kendes tre arter: laurbærtræet (Laurus nobilis) fra Middelhavsområdet samt L. azorica fra Azorerne og L. novocanariensis fra Madeira og De Kanariske Øer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet laurbær: 1. led vist af nederlandsk lauwer, af latin laurus 'laurbærtræ'.
Også kendt som

Laurus

Laurbærtræet er et lille stedsegrønt træ, sjældent over 8 m, med mørk, glat bark og helrandede blade med bølget rand, der ved knusning afgiver en karakteristisk aromatisk duft. De små, gullige blomster er firetallige og enkønnede, hvilket er usædvanligt i familien. Frugten er et sort bær. Laurbærtræet dyrkes som have- og parktræ i Mellem- og Sydeuropa samt som stueplante. Se også krydderurter og krydderier.

De sidste to arter er begge dominerende træer i laurbærskovene (laurisilva) på bl.a. De Kanariske Øer og Azorerne.

Symbolik

Tørrede laurbærblade anvendes som krydderi.

.

En laurbærkrans er en hovedprydelse af sammenflettede laurbærkviste. I antikkens Grækenland var laurbærtræet Apollons hellige træ, særlig tydeliggjort i Delfi, og laurbærkranse brugtes som hædersbevisning til sejrherren i konkurrencer inden for fx sport, sang og digtning. Myten om Apollons forgæves kur til nymfen Dafne og hendes forvandling til et laurbærtræ er givetvis en mytisk efterrationalisering.

I det antikke Rom blev laurbærkranse anvendt fra 1. årh. f.Kr. som æresbevisning for triumfatorer og siden for kejserne. I den italienske renæssance blev denne funktion genoptaget, da den første digterkroning fandt sted i Padova i 1310; dermed grundlagdes en tradition for lejlighedsvis laurbærkransning af digtere, kaldet poeta laureatus, som udbredtes over hele den vestlige verden.

I Lunds Domkirke blev Adam Oehlenschläger således laurbærkranset i 1829 som Nordens digterkonge af Esaias Tegnér, og i nutiden finder en årlig uddeling af Boghandlernes Gyldne Laurbær sted.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig