Kanel er et krydderi, der udvindes af flere arter af den tropiske planteslægt Cinnamomum ved tørring af barken.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kanel kommer af fransk cannelle, egl. 'lille rør', diminutiv af latin canna 'rør'.
Ceylonkanel (ægte kanel) fås fra de unge skud af Cinnamomum verum (tidl. Cinnamomum zeylanicum), der dyrkes i Indien og på Sri Lanka, mens kassiakanel (kassiabark eller kinesisk kanel) kommer fra Cinnamomum cassia (også kaldet Cinnamomum aromaticum) og Cinnamomum burmannii, som især dyrkes i Sydkina og på Sumatra. Dyrkning af kanel er af meget gammel dato i tropisk Asien, og kanelbark har været en vigtig handelsartikel, som kendes i Europa allerede i 800-tallet.
Kassiakanel, der er den mest anvendte kaneltype, indeholder det velduftende stof kumarin, der ved indtagelse i større mængder kan virke skadeligt på lever og nyrer; derfor søges anvendelsen af stoffet begrænset i både USA og Europa. EU har fastsat maximumsgrænser for indholdet af kanel i fødevarer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.