timian | lex.dk – Den Store Danske

Smalbladet timian (*Thymus serpyllum*) er almindelig i næsten hele Danmark, hvor den vokser på tørre overdrev og heder samt i klitter. Det er en 3-10 cm høj, tæppedannende, stedsegrøn dværgbusk. Pga. sin stærkt aromatiske duft har planten ligesom gul snerre fået tilnavnet jomfru Marias sengehalm og har fra gammel tid været lagt i barselssengen for at skærme mod sygdom og onde ånder.

Vilhelm Dalgaard.

Licens: Begrænset anvendelse

Timian er en slægt i læbeblomstfamilien med ca. 266 arter, udbredt i tempererede egne i Europa og Asien. Det er lave, krybende, flerårige urter og buske med små, helrandede blade og små blomster, samlet i tætte kranse i spidsen af skuddene.

Faktaboks

Etymologi: Navnet kommer af græsk thymos, afledning af thyein 'brænde, ryge', sigtende til brug som røgelse.
Også kendt som: Thymus

Havetimian (Thymus vulgaris) er en gammel læge- og krydderurt fra Middelhavsområdet. Den anvendes medicinsk mod hoste og som krydderi i bl.a. pølser og supper. Den dyrkes i haver i Danmark, men er ikke fuldt hårdfør.

To arter, smalbladet timian (T. serpyllum) og bredbladet timian (T. pulegioides), er vildtvoksende i Danmark.

Timian i madlavning

Timian har en karakteristisk aromatisk duft, og flere anvendes som krydderurter.

Smalbladet timian (T. serpyllum) er en specialitet i det provencalske køkken, hvor den går under navnet serpolet. Timian er en af køkkenets grundlæggende krydderurter alene eller i bouquet garni. Timian forhandles frisk eller tørret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.