Forsytia i blomst.

.

Forsytia, Forsythia, vårguld, slægt i olivenfamilien med seks arter i Østasien og en i Albanien. Forsytia er buske med store korkporer i den oftest gullige bark.

Faktaboks

Etymologi
Planteslægten er opkaldt efter den britiske botaniker W. Forsyth, 1727-1804.

Blomsterne springer ud før løvspring og har fire lange, gule kronflige. Der er to slags blomster: langgriflede og kortgriflede (heterostyle blomster). Forsytia er en meget almindelig prydbusk. Den vokser hurtigt til og er på alle måder nem at dyrke.

Grenene er særdeles velegnede til afskæring, og planterne kan drives i blomst fra juletid. I Danmark dyrkes arter, der stammer fra Sydøstasien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig