Peberrod er en op til 1 m høj, flerårig plante i korsblomstfamilien med hele eller indskårne blade og små, hvide blomster i topformede stande; frugterne, der sjældent udvikles i Danmark, er små og næsten kugleformede skulper. Oprindelsen er usikker, men det menes, at arten stammer fra det sydlige Rusland eller Vestasien.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Armoracia rusticana
Peberrod vokser vildt i Nord- og Østeuropa og den har sandsynligvis været brugt lige så længe, der har levet mennesker her. Peberrod dyrkes overalt i Europa som enårig krydderurt pga. roden og den nedre del af stænglen, der danner den hvide, cylindriske peberrod med brunlig bark. Hovedroden skrælles og snittes til friskt krydderi, hvis skarpe smag skyldes indholdet af allylsennepsolie. Siderødderne anvendes til vegetativ formering.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.