Papaya. Grønne papayafrugter. Papaya kan plukkes grøn og siden modnes i en papirspose hjemme. De grønne frugter bruges dog også i madlavningen, bl.a. til at mørne sejt kød.

.

Papaya.

.

Carica. Papaya, frugten af Carica papaya.

.

Papaya er det danske navn for planteslægten Carica og frugten fra almindelig papaya, C. papaya.

Faktaboks

Etymologi
Ordet papaya kommer via spansk fra det indianske sprog arawak.
Også kendt som

Carica papaya

Den tropiske frugt har form som en pæreformet melon med gullig skal, saftigt abrikosfarvet kød og sorte kerner. De gror på en semi-trææagtig plante, fra hvis top frugterne hænger ned i store klaser.

Papaya stammer fra Mellemamerika og dyrkes i dag overalt i de tropiske egne. Først kendt i Europa inden for den seneste menneskealder.

Papaya i madlavning

Umodne papayaer anvendes som en grønsag eller syltes som pickles. De modne frugter kan spises naturel, evt. stænket med citronsaft og rom. Papaya kan anvendes som hors d’œuvre ligesom melon, fx sammen med skaldyr eller skinke, som det kendes fra Caribien. Fra Nordafrika stammer en tilberedning, hvor papaya ovnbages sammen med kylling. Den kan bruges i salat med avocado, og den kan indgå i frugtsalat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig