linnæa | lex.dk – Den Store Danske

Linnæa (*Linnaea borealis*) med krybende stængler og hængende, klokkeformede blomster.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Linnæa er en krybende, stedsegrøn dværgbusk i gedebladfamilien. Den er den eneste art i slægten Linnaea. Linnæa er udbredt i de subarktiske og tempererede dele af den nordlige halvkugle. I de sydlige dele af dens udbredelsesområde forekommer den kun i bjergegne.

Faktaboks

Etymologi: Slægten er opkaldt efter Carl von Linné.
Også kendt som: Linnaea borealis

Den har op til flere meter lange, trådtynde, krybende stængler og små, rundtakkede blade. De oprette, 4-7 cm lange skud har parvise, hængende, klokkeformede blomster, som er hvide med rosa striber. Frugten er en nød, omgivet af klæbrige forblade. Den blomstrer i juli.

Linné og linnæa

Linnæa er opkaldt efter Carl von Linné, som omkring 1737 skrev humoristisk om navngivningen: "Herba nostra — min blomst. Den berømte Gronovius gav navnet Linnæa til en laplands-urt, lav af vækst, uanseelig, overset, af ringe værd, og som blomstrer kortvarigt. Den har således lighed med sin Linnæus."

Linnæa i Danmark

Linnæa vokser i gamle nåle- og blandskove og er almindelig på Den Skandinaviske Halvø. Herfra indvandrede den i 1800-tallet til Danmark.

Det tidligste danske fund er registreret fra nærheden af Aarhus i 1832. Efterfølgende blev linnæa fundet ved Lindet i Sønderjylland i 1843 og i Vinding Skov ved Silkeborg i 1854. I dag findes den især i de kystnære nåletræsplantager i Vest- og Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm.

Læs mere i Den Store Danske

gedebladfamilien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.