kongebregne

Øverst til venstre ses et af de øvre bladafsnit af kongebregnen Osmunda regalis, som er dækket af sporehuse; strengene i bladpladen er gaffeldelte. Til højre herfor: Sporehusene sidder på stilke på omdannede dele af bladpladen. De åbnes af særlig fortykkede celler langs en længdespalte; sporespredningen sker i juni-august. Nederst: Den øvre del af et blad. De rosetstillede blade er dobbelt-fjersnitdelte med helrandede, evt. fintakkede, afsnit og bliver op til 1,5 m lange.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kongebregner er en slægt af store, primitive bregner . Der kendes ca. 14 arter, som er udbredt over det meste af verden.

Faktaboks

Også kendt som

Osmunda

Den eneste danske art, kongebregne (Osmunda regalis), er sjælden og findes især i ellesumpe eller birke- og pilemoser i de sydlige og østlige dele af landet. Kongebregnen har store dobbeltfinnede blade på en kraftig jordstængel med et panser af gamle bladfødder sammenvævede af seje rødder. Disse fibre blev især tidligere brugt til dyrkningsmedium for epifytiske orkidéer i drivhuse; i dag er de i høj grad erstattet af andre, ofte syntetiske medier. Sporehusene dækker helt de øverste, smalle bladafsnit uden bladkød; de er ret store og indeholder hundreder af grønne sporer, der spredes i forsommeren.

Både den hjemmehørende O. regalis og den nordamerikanske O. claytoniana dyrkes undertiden i haver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig