Gulalger. Ochromonas og Uroglena er hhv. en enlig og en kolonidannende nøgen flagellat (hhv. 15 og 80 μm). Chrysococcus er en ca. 10 μm stor, enlig flagellat, mens Dinobryon er kolonidannende og ca. 110 μm lang; for begge gælder, at enkeltcellen har lorica, dvs. et beskyttende ydre, korsetlignende hylster. Chrysamoeba er en nøgen amøbe med en cellekrop på ca. 10 μm. Gloeochrysis' celler er nøgne og ligger i en gelé (ca. 60 μm) ligesom cellerne hos Chrysocapsella (ca. 80μm), der dog er vægklædte. Chrysoclonium danner en grenet tråd (ca. 60μm). Mallomonas og Synura er begge flagellater med kiselskæl, den førstnævnte enlig (ca. 40 μm), den anden kolonidannende (ca. 50 μm).

.

Gulalger, gruppe af alger omfattende bl.a. klasserne Chrysophyceae og Synurophyceae; i alt ca. 1000 arter. Den gule farve skyldes carotenoidet fucoxanthin, der findes i kloroplasterne sammen med klorofyl a og c.

De fleste gulalger er nøgne, encellede flagellater med to svingtråde: en lang håret og en kortere glat, som ofte har en lysfølsom opsvulmning, der sammen med en øjeplet i kloroplasten sætter cellen i stand til at orientere sig efter lyset.

Ved fotosyntesen danner gulalgerne kulhydratet chrysolaminaran, men optager også opløste organiske stoffer; mange kan også æde bakterier og andre små organismer. Gulalger formerer sig ved deling; hos enkelte er observeret kønnet forplantning. Hvilestadier med forkislet væg, stomatocyster, dannes sidst i forekomstperioden.

Nogle gulalger, deriblandt alle Synurophyceerne, er dækkede med kiselskæl af kompliceret bygning. Ud over enlige former findes også grenede eller kugleformede kolonier, og visse gulalger optræder som amøber, som ubevægelige, vægklædte celler eller som tråde.

De fleste gulalger findes som plankton i ferskvand, især om foråret. Ved masseudvikling kan de give vandet en ubehagelig fiske- og agurkeagtig lugt, hvorved de kan være til gene i drikkevandsreservoirer. De skælbærende arter kan være indikatorer for forsuring eller eutrofiering.

Kiselskæl eller stomatocyster bevaret i sedimentet kan således give oplysninger om ændringer i en søs tilstand gennem dens historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig