Byg. Toradet vårbyg.

.

Byg. Seksradet vinterbyg.

.

Byg. Verdens hovedproducenter af byg i 1993. Den samlede verdensproduktion var 170.364.000 t.

.

Byg.

.

Byg.

.

Byg er en slægt i græsfamilien med ca. 35 arter, som især er udbredt i de tempererede dele af Amerika og Asien.

Faktaboks

Også kendt som

Hordeum

Byg kendes på den aksformede blomsterstand med tre enblomstrede småaks ved hvert led. Småaksene er placeret modsat op gennem akset. Yderavnerne er børsteformede, og dækbladene har sædvanligvis en meget veludviklet, ru stakke.

Den dyrkede almindelig byg (Hordeum vulgare) findes i en seksradet form, hvor alle småaks er fertile, og en toradet form, hvor kun de mellemste småaks i hver gruppe er fertile; arten er selvbestøvende. Seks- og toradet byg har forskellig udbredelse, og den seksradede dyrkes især i marginale områder; hvor kulde eller tørke hindrer anden kornavl, kan den med en væksttid på knap tre måneder nå at modne. Trods beskedne udbytter var seksradet byg vigtig i de nordligste, tempererede egne (fx Færøerne), i bjergegne (fx Alperne) og i tørre områder (fx Libyen). Den toradede byg er mere udbredt, mest i den nordlige tempererede og subtropiske zone.

Byg er en af de ældste kornarter og har sandsynligvis været dyrket fra før 5000 f.Kr., se korn. Den dyrkede byg kendes ikke fra naturen, men stammer sandsynligvis fra en nærtstående art, vild toradet byg (H. vulgare ssp. spontaneum), der vokser vildt i det østlige Middelhavsområde og Mellemøsten; denne kendes på, at aksene er skøre, dvs. småaksene falder fra hinanden ved modenhed. Noget fjernere beslægtet med den dyrkede form er knoldbyg (H. bulbosum), som er en flerårig, fremmedbestøvet art fra Middelhavsområdet, samt gold byg (H. murinum), som er en enårig ukrudtsart, oprindelig fra Middelhavsområdet, men nu udbredt i store dele af verden, bl.a. hist og her ved bebyggelser i Danmark.

I dag dyrkes bygsorter, som er højt forædlede. Målet er primært at opnå en høj ydeevne af kerne, men det er også vigtigt, at dyrkningssikkerheden er stor; man skal kunne stole på høstudbyttets størrelse. Dette er bl.a. opnået ved under forædlingen at indbygge resistens mod sygdomme, især svampesygdomme. Det tilstræbes også at forbedre kvaliteten mht. dyrkningsegenskaber som fx tidlig modning, passende strålængde og -styrke samt af kernens kvalitet til bestemte formål, bl.a. opfodring af dyr og maltning, se også maltbyg og øl.

I Danmark dyrkes to bygformer: vårbyg, som sås om foråret, da den ikke kan overvintre, og vinterbyg, som udsås om efteråret, fordi den skal vernaliseres, dvs. den skal påvirkes af kulde, før strækningsvæksten påbegyndes. Der er forskel på vinterbygsorternes følsomhed for frost, men når overvintringen lykkes, kan vinterbyg give højere udbytter end vårbyg. I Danmark dyrkes såvel vårbygsorter, alle toradede, som vinterbygsorter, de fleste toradede. Der blev 2015 dyrket ca. 512.000 hektar vårbyg og 119.000 hektar vinterbyg. Vinterbyg høstes tidligt — normalt i juli — og levner derfor god tid til jordbehandling og rettidig såning af næste afgrøde.

Verdensproduktion og handel

Byg er verdens fjerdevigtigste kornart (efter majs, hvede og ris) med en samlet årlig produktion på ca. 140 millioner tons. Arealudbytterne kan være gode, i flere lande (fx Belgien, Frankrig, Irland og Tyskland) over 6 tons/hektar, men arealudbyttet på verdensplan er i mange tilfælde omkring halvdelen heraf. Produktionen svinger stærkt pga. klima- og konjunkturforhold. De vigtigste produktionslande er Rusland, Frankrig, Tyskland og Australien.

Ca. 15 % af produktionen indgår i verdenshandelen. De største eksportører er Frankrig, Australien og Tyskland, og de største importører Saudi-Arabien, Kina, Belgien og Holland. Byg anvendes almindeligvis lokalt til foder, men handelen afspejler forskellige andre anvendelser; i den arabiske verden er byg en del af den daglige kost, og i mange rige lande er det især maltbyg til ølbrygning, der handles. I Danmark sælges byg som knækkede eller valsede kerner. Derudover som bankebyg eller perlebyg, der er hele kerner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig