botaniske museer

Botaniske museer, samlinger af planter, svampe og plantemateriale, bl.a. herbarier og frø, til brug i forskning og undervisning. Ofte findes også udstillingssamlinger, som henvender sig til et bredt publikum. Til udstillingerne kan der være knyttet en skoletjeneste, hvor skoler kan bestille tid for demonstrationer og specialundervisning i botaniske emner.

De videnskabelige samlinger består af herbarierne, dvs. samlinger af pressede, tørrede planter monteret på ark af svært papir. Hvert eksemplar er forsynet med en etiket, der oplyser plantens navn, geografiske findested, beskrivelse af voksested og jordbund, indsamlerens navn og dato for indsamlingen. I tilknytning til herbarierne findes en tørsamling af frugter og frø og desuden en spritsamling, dvs. en samling af saftige, kødfulde plantedele og blomster nedlagt i 70% alkohol. Endelig findes ofte en samling af nytteplanter, ordnet efter menneskets brug af de pågældende plantedele, og en samling af vedprøver.

Herbariernes ordning og omfang varierer mellem museerne. Arkene er dog altid sorteret i familier, herunder i slægter og herunder igen i arter. Ark omhandlende samme art samles i et eller flere omslag, der bærer artens navn.

Københavns Universitets Botaniske Museum besidder flere herbarier (alle tal er fra 2014). Dansk herbarium (ca. 230.000 herbarieenheder) og grønlandsk herbarium (ca. 180.000) rummer blomsterplanter og karsporeplanter. Generalherbariet (ca. 1.300.000) og bregneherbariet indeholder henholdsvis blomsterplanter og karsporeplanter fra resten af verden. De øvrige herbarier rummer planter og svampe fra hele verden, dog med en vis overvægt fra Danmark og Grønland: mosherbariet (ca. 314.000), algeherbariet (ca. 170.000), svampeherbariet (ca. 184.000) og lavherbariet (ca. 266.000).

De ældste dele af herbarierne stammer fra Ole Worms museum (ca. 1620-54), Det Kgl. Kunstkammer (1651-1821) og Naturalkabinettet (1759-71). Samlingernes vækst tog for alvor til med de store ekspeditioner i 1700-t.s anden halvdel med bl.a. Forsskåls herbarium fra Arabien, J.G. Kønigs herbarium fra For- og Bagindien og endog herbarieark med planter samlet under Cooks ekspeditioner i Stillehavsområdet. Siden er væksten foregået jævnt. På grund af den høje alder er disse herbarier meget rige på typer (25.000), dvs. ark, som har dannet grundlag for beskrivelse af nye arter. Typerne ligger i røde omslag og er stærkt efterspurgte af forskerne. De videnskabelige samlinger anvendes fortrinsvis af universitetets egne botaniske forskere og ved mere end 400 botaniske institutter verden over.

Siden 1990'erne har man taget informationsteknologi i brug for at lette adgangen til samlingerne, uden at disse udsættes for slid. Mange botaniske museer har nu bådehjemmesider for offentligheden og sider med specialinformation om de videnskabelige samlinger. Det er vha. denne teknologi let at give en bred offentlighed adgang til samlinger og informationer, som man pga. risiko for materialet tidligere kun kunne gøre tilgængelige for forskere efter særlig tilladelse. Botanisk Museum og Centralbibliotek i København har bl.a. sider med materiale om Flora Danica og flere andre it-projekter, heriblandt en database over museets samling af typer.

Botanisk Have og Museum udgør siden 2004 en fælles afdeling under Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.