Pietro Andrea Mattioli, 1500-1577, italiensk læge og botaniker, kejserlig livlæge hos Ferdinand 1. og senere hos Maximilian 2. Mattioli er særlig kendt som forfatter til en urtebog, der er en kommentar til Dioskorides' De materia medica (Lægemiddelråvarer). Bogen er først trykt på italiensk, senere (1554) oversat til latin og derefter til flere andre sprog. Den er trykt i 60 oplag på i alt ca. 35.000 eksemplarer og forsynet med over 500 vellignende træsnit, især af planter.
Pietro Andrea Mattioli
Faktaboks
Pietro Andrea Mattioli
- Født
- 1500
- Død
- 1577
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.