Irisfamilien. Øverst tv. blåøje (Sisyrinchium angustifolium), th. blå iris (Iris spuria). Nederst tv. den vilde gladiolus fra Middelhavslandene (Gladiolus communis) og th. fresia (Freesia odorata). De viste arter har alle sværdformede blade opstået ved længdefoldning og blomster, der forneden er omgivet af højblade. De to kranse af blosterblade i blomsten hos iris er meget forskellige: De tre yderste bøjer udad, mens de tre inderste står ret op. Over hvert af de udadbøjede blosterblade sidder en flad griffelgren, der skjuler en støvbærer; bestøvende insekter lander på de udadbøjede blosterblade og trænger ind under griffelgrenen, på hvilken de afsætter pollen, før de når den skjulte støvbærer og nektaren i bunden af blomsten.

.

Irisfamilien, Iridaceae, plantefamilie med ca. 70 slægter og 1500 arter udbredt i tempererede egne, dog særlig velrepræsenteret i områder med Middelhavsklima. Planterne i irisfamilien har underjordisk knold eller krybende jordstængel og ejendommelige blade, fx længdefoldede eller kompliceret sammenrullede. Blomsterne er oversædige med seks blosterblade og tre støvbærere. Frugten er en kapsel.

Til irisfamilien hører en række slægter med iøjnefaldende, ofte stærkt farvede blomster, der anvendes som prydplanter. Vigtige slægter er bl.a. blåøje (Sisyrinchium), fresia (Freesia), gladiolus, krokus (Crocus) og iris.

Irisfamilien tilhører ordenen Asparagales. Se også dækfrøede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig