Pancratium, strandlilje, planteslægt med ca. 20 arter af løgplanter i narcisfamilien, hjemmehørende i Afrika, Asien og Middelhavslandene. De fleste arter er knyttet til tørre, sandede og saltprægede lokaliteter; nogle, fx almindelig strandlilje, Pancratium maritimum, i Middelhavsegnene, vokser på sandstrande.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Pancratium kommer af pan-, se pan(to)-, og afledn. af græsk kratos 'magt, kraft', om et kraftfuldt lægemiddel.

Blomsterstanden er en skærm med hvide, tragtformede blomster, der åbner sig om natten og har veludviklet hvid bikrone, der indeslutter de seks støvbærere og griflen på samme måde som hos påskelilje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig