hestebønne

Hestebønne er en enårig urt i ærteblomstfamilien. Det er en meterhøj plante med uligefinnede blade og brede småblade. Blomsterne er hvidlige med to store, mørke pletter. Bælgene er opfyldt af et svampet væv, der omslutter de store, flade frø. Oprindelsen er usikker.

Grøntsagsformen kaldes vælsk eller valsk bønne (fra Vallant i Italien) eller udenlandsk bønne og har større frø og frugter end den hestebønne, der dyrkes til foder.

Hestebønne har været kendt siden oldtiden og var fra bronzealderen og frem til 1400-tallet den mest udbredte bønne i Europa. I dag dyrkes den især i Mellem- og Sydeuropa, men kun lidt i Skandinavien.

De indeholder, foruden lectiner, et stof, vicin, der kan give blodmangel, favisme, hos mennesker med en arvelig defekt. Det nedbrydes ved tørring.

Er hestebønner helt unge og friske, kan de spises med bælgene, senere anvendes alene de nyreformede frø. Som regel fjernes den seje skræl, der sidder omkring frøet.