Astragel
Astragalus monspessulanus ssp. wulfenii er en lav, ca. 20 cm høj astragel fra det nordøstlige Italien og Balkan.

Astragel er med mere end 3.000 arter den største slægt i ærteblomstfamilien. De findes især i de tempererede egne på den nordlige halvkugle, de fleste i Central- og Vestasien, men de forekommer også i Andeskæden helt ned til Patagonien og i de afrikanske bjerge.

Faktaboks

Etymologi
Ordet astragel er vist af samme oprindelse som astragal.

Planterne er én- eller flerårige urter, halvbuske eller buske, der i mange tilfælde er tornede. Især i Asiens steppeområder er der mange pudeformede arter, som bedre kan modstå fordampning. Slægten er bl.a. karakteriseret ved, at bælgen på langs er ufuldstændigt opdelt i to rum, som er dannet af fremspring fra den indfoldede rygsøm. Mange arter er vanskelige at skelne fra hinanden.

Man udvinder tragant-gummi af flere arter, bl.a. til medicinsk brug (bindemiddel i piller).

Astragel i Danmark

I Danmark findes to arter: Sød astragel (Astragalus glycyphyllus) med grøngule blomster vokser på lysåbne steder i krat og hegn, på skrænter og overdrev, mens dansk astragel (A. danicus) med dybblå blomster er sjælden og kun forekommer i de nedbørsfattigste områder, især Storebæltsområdet, på strandoverdrev og skrænter.

Sød astragel har en sød, lakridsagtig smag, som skyldes stoffet glycyrrhizin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig